top of page
481912531_1787886648657523_5960013585999483314_n.jpg

Kurser for voksne i Oliemaling/Plein Air

V. Illustrator, natur og landskabsmaler Rasmus Jensen

Oliemaling kan alle lære!

Kontakt os hvis du har interesse for at deltage i et kursus 2026

tlf. 40833876

​

Pris: 1950 kr. 

Weekend kursus

inkl. forplejning

og materialer

Brænder du for at lære at male med Oliemaling i naturen (Plein Air)? 

Alle er velkomne!

Du er helt ny ud i malekunsten eller har måske allerede erfaring og ønsker udvikle dig ved at få inspiration, teknikker og nye redskaber på din vej som Olie- kunstmaler? Det kan også være, du blot ønsker at nyde processen i naturen med andre kursister, tålmodigt ledet og guidet af en meget erfaren kunstner i det smukke Nord-Djurslandske landskab...

Kursusprogram og Beskrivelse

Oliemaling i Naturen – Skovens Farver og Ro

Et weekendkursus i oliemaling for voksne, fra lørdag til søndag.

Oplev to fordybende og sanselige dage med oliemaling under trækronerne, hvor naturens farver og stemninger sætter rammen for både teknisk læring og personlig udfoldelse. Dette weekendkursus er for voksne – både begyndere og let øvede – som ønsker at lære oliemaling i et roligt, professionelt og varmt fællesskab midt i naturen.

​

Alle kan være med

​

Kurset er åbent for både nybegyndere og erfarne malere. Underviser Rasmus Jensen tilpasser undervisningen individuelt, så du får udbytte uanset dit niveau.

Målet er, at du føler dig inspireret, udfordret og godt guidet – i dit eget tempo.

 

Morgenstart med nærvær og ro

​

Begge dage starter med guidede nærværsøvelser og meditation kl. 9.30–10.00 – en blid måde at lande i kroppen og i naturen på, inden vi maler.

Øvelserne er for alle og foregår i stilhed under trækronerne, hvis vejret tillader det.
Husk at medbringe tæppe og pude, så du har noget at ligge på.

Imens vil der være kaffe, te og friskbagte boller tilgængeligt, så du stille og roligt kan finde din plads og rytme, inden dagens undervisning begynder.

 

Undervisningsform og indhold

​

Hver kursusdag indledes med 1–2 timers fælles undervisning, hvor Rasmus Jensen underviser i:

  • Farvelære – at se og blande naturens egne nuancer

  • Komposition – hvordan man opbygger et billede med balance

  • Materialelære og metode – kendskab til oliemalingens muligheder og praktiske teknikker

Resten af dagen arbejder du med et fælles motiv i naturen, mens du får løbende sparring.

Dagen afsluttes med en fælles opsamling, hvor vi i fællesskab ser på dagens malerier, deler erfaringer

og giver plads til gensidig inspiration og feedback.

 

Omkring kl. 13.00 holder vi frokostpause, hvor der serveres en hjemmelavet, lækker vegetarsuppe med hjemmebagt brød.

Vi spiser sammen i det fri, hvis vejret tillader det, ellers under tag i hyggelige rammer.

​

Lørdag aften – fordybelse og fællesskab

​

Efter dagens undervisning og opsamling holder vi pause kl. 16.00–17.00, hvorefter vi samles til fælles aftensmad i hyggelige rammer. Herefter er der mulighed for at:

  • Arbejde videre med dagens malerier og finpudse detaljer

  • Få ekstra sparring og stille spørgsmål

  • Se eksempler fra Rasmus’ eget arbejde til inspiration

  • Nyde et uformelt fællesskab omkring kunsten og naturen

Denne aften er en mulighed for at lande blødt i dagens indtryk, dele oplevelser og styrke den kreative energi i fællesskab.

​

 

 

Tid, sted og rammer

​

Lørdag og søndag kl. 9.30–16.00
Vi maler under åben himmel i skovkanten – omgivet af gamle træer, mos og fuglesang. Ved regnvejr trækker vi ind i en hyggelig stue eller et stemningsfuldt telt på stedet.

Vi mødes på adressen: Hemmed kirkevej 16, 8585 Glesborg

​

Kursus datoer i  2026 vil blive lagt ud løbende, ligesom du er velkomne til at kontakte os, hvis du har et hold, du selv har sammensat.

 

 

 

 

Praktisk info

​

 Du får stillet lærred, staffeli, maling, og pensler etc. til rådighed under kurset.
Medbring gerne egne pensler, hvis du har nogle, du foretrækker.
Inkluderet i prisen er kaffe, te, boller, suppe, hjemmebagt brød og kage – samt fælles aftensmad lørdag.
Husk tæppe og pude til morgenens nærværsøvelser.

​

Kursuspris (2 dage) inkl. materialer og forplejning: 1950,- kr.

Tilmelding sker på mail: rasmus.illustration@gmail.com


Medbring gerne: Praktisk tøj efter vejret, notesbog.

​

Giv dig selv to dage med ro, farver og fordybelse i naturen – hvor du bliver klogere på oliemaling og måske også lidt på dig selv.

​

Hvis du er gangbesværet, så bare rolig vi tilpasser motivets beligenhed efter gruppens behov. Der er dog ikke som sådan yderligere handicapvenlige forhold.

​

Max antal kursister er 6 personer.

Kurset gennemføres ved minimum 4 deltagere.

​Aflyser du optil 2 uger før kursus start refunderes det fulde beløb.

​

Er der dårligt vejr, foregår kurset indenfor med stor fotostat af natur motiv, som sikrer det samme fundament for læring.

​

​

Tilmelding på mail: rasmus.illustration@gmail.com

eller mobil: 40833876

Eksempler på natur malerier i oliemaling af Rasmus Jensen

Mirabelle.jpg
Skovens konge.jpg
Vætte træ.jpg
Rimsø.jpg
Hjemme.jpg
b6cb7083-fec1-4aef-a30b-e57f88c19312.jfif

Underviser i Oliemaling
Rasmus Jensen

Om Rasmus Jensen

Fantasy illustrator og naturmaler

​​

Jeg hedder Rasmus Jensen, og har arbejdet som professionel fantasyillustrator siden 2008. Jeg har illustreret ca. 300 bøger. Både de store klassikere, børnebøger, undervisningsmateriale, historiske skildinger, brætspil og meget mere.

Før jeg kastede mig over illustratoruniverset, arbejdede jeg med tegnefilm og animation for bl.a. DreamWorks i Canada, og har været involveret i andre store projekter som Asterix og Vikingerne for danske A-Film.

 

Sideløbende med min karriere som illustrator har jeg altid haft en dyb passion for naturen, og den har været en central del af mit virke som illustrator gennem alle årene.

Jeg har i mange år malet natur -både ude i marken og i mit atelier, og det er denne forbindelse til naturen, der inspirerer mig i min undervisning. Jeg finder stor ro og fordybelse i naturens mange nuancer, og jeg glæder mig til at dele denne oplevelse med jer på kurset.

 

Min tilgang til oliemaleri og landskabsarbejde bygger på min erfaring med at skabe både detaljerede, realistiske billeder og stemningsfulde, atmosfæriske landskaber. Jeg har stor fokus på farvelære, komposition og det at indfange naturens dybde og skønhed i malerierne.

På kurset vil jeg guide dig i at udvikle dit eget udtryk gennem oliemaling og skabe værker, der ikke kun afspejler det ydre landskab, men også den følelse, naturen giver. Jeg ser frem til at arbejde sammen med dig i naturens ro og skønhed, og hjælpe dig med at finde din egen kreative stemme i oliemalingens verden.

​

​

Vil du mere at mit arbejde som illustrator så klik på øjet og bliv videre sendt til min illustrations hjemmeside

  • Instagram
  • Facebook
  • LinkedIn
Rasmus profil.jfif

Lidt om maler-kursernes ophav, indhold og vision

Hvordan begyndte idéen?​

​

Jeg har boet på Norddjurs i de sidste 25 år og efter mange år hvor har levet som illustrator og kunstner og bl.a. sejlet flere år i middelhavet og over Atlanten, hvor jeg har oplevet de fineste eventyr, har jeg især de sidste 3 år fået øje på den helt fantastiske natur vi har i Danmark og særligt på Djursland, hvor jeg stadig bor; hvor både skoven, havet, dyrelivet og det helt specielle lys er begyndt at kalde på mig nat og dag.

Jeg har opdaget hvor meget natur - og især gamle træer ikke bliver respekteret, som de livsgivende væsner og organismer de er, hvorfor jeg er begyndt at male naturmalerier især af skoven og helt specifikt gamle bevaringsværdige træer og natur, for at skabe opmærksomhed på værdien i at værdsætte, bevare og forstå sammenhængen mellem menneske og natur.

Gennem mit kommende galleri (Juni 2025) på Bønnerup Havn, Messer og Udstillinger omkring i Danmark er mit mål at formidle naturen gennem mine kunstværker/naturbilleder i Oliemaling.

​

IMG_20250427_111108721.jpg

Hvad er min Vision bagom kurserne?

​

Min vision er at inkludere mennesker i formidling af naturen gennem malekunsten, sådan at denne begejstring vil sprede sig, og dermed indirekte skabe det fokus jeg brænder for at brede ud bl.a. for at sikre; at vi mennesker begynder at passe bedre på- og værdsatte naturens fantastiske evner ud i at skabe liv, ro og balance på vores jord.

​Malerkurser er et at de helt konkrete projekter - en mission jeg brænder særligt for.

​

Når vi mennesker begiver os sammen ud i naturen og sætter penslen på lærredet, med fokus på noget helt særligt, så opstår der flere vigtige processer inden i os:

​- Vi oplever en ro og fordybelse der kommer helt særligt i spil når vi fordyber os i naturen

​- Vi oplever at samarbejde omkring et fokuspunkt, hvilket bringer os i en særlig tilstand af samhørighed både med naturen og med hinanden

​- Vi oplever det man kalder æstetisk fokus, hvor alt andet forsvinder og vi lever fra øjeblik til øjeblik

​- Vi får helt konkret øje hvordan naturen er skabt og tager sig ud, og forstår meget bedre, hvor meget der er at forholde sig til- i naturen, i livet, inde i os selv.​​

At gøre sig umage med at stå ved... selvom det lokker at gå med  

​

Her i skoven har jeg valgt at finde styrke og livskraft. Her i skoven samler jeg ind til røgelse og redskaber. Her i skoven findes og opdages de ting, jeg finder mening med og som derfor vil bære en historie, jeg kender og kan dele ud af

Her i livet, kan jeg finde styrke og livskraft hos andre. Her i livet kan jeg købe mig til det meste. Her i livet, kan jeg adoptere andres mening og historie.

Det tager tid at træde sin egen sti. At opdage fortællingen mens den udspiller sig. Vedholdende at stå inde for den magi, der opstår og findes, lige nu lige her og anerkende den som mindst lige så gældende i en verden, hvor konsensus synes at handle om, at visdom findes 'derude' og gerne mange kilometer væk fra dig selv.. Din verden.

​

Negliger ikke den grund, den jord DU står på, det træ du holder af, de væsner du finder, de urter der vokser omkring dig, den vind der blæser, den sø der kalder, de fugle der synger, de redskaber du skaber, den krop du lever med, eller de verdener der åbner sig for dig, blot fordi de endnu ikke er kendt af andre. Lad ikke fortiden gøre dig blind for nuets muligheder. Fortiden kendte ikke nutiden... og et fælles sprog, hvor mening er skabt gennem en konsensus af en virkelighed, man er blevet enige om engang, skaber ikke nødvendigvis den livsvigtige visdomseliksir: Lydhørhed, nysgerrighed og evnen til at se rejsen gennem de væsner, verdener, opdagelser og liv, der udspiller sig nu. Lige foran dig. Os.

​

Dans din egen dans, syng din egen sang. Gør dig umage med at lytte til alt det, der vil dig noget og værdsæt hver en indbydelse til at skabe din livsvisdom. Skab din Integritet, unikhed, styrke og kraft gennem samarbejdet med det der er, lige der, hvor du er.

​

Der er en grund til du lever og står hvor du gør. Undersøg den verden. Find de små og store åbninger og lige så vel forhindringer. Måske er den sidste del lagt, for at afgrænse dig som en hjælp til fordybelse.

​

Ikke alle bjerge skal bestiges, ikke alle vande krydses. Sommetider findes det hele lige omkring dig, hvis du bliver stående og finder luppen frem. Åbner øjne, ører, næse, mund og hele det fine sansende organiske system der favner dig. Naturens vejviser kan tolkes på flere måder. Se hvad der sker, når det er dig, der tolker sammen med den. Dig.

​

Og hvis nogen krydser din vej, så negliger aldrig ALDRIG din kraft, men bær den autentisk i respekt for det store unikke arbejde du har gjort dig, ved at gøre og opleve.

​

Mød din verden, opdag din verden, spørg din verden, lyt til din verden, gør dig umage med din verden.

Bliv stående når verden forsøger at flytte på dig, som den stolte hingst på engen. Spids ørene og lyt. Vær blid, se dine udfordrere i øjnene. Men bliv stående. Tro på du ved hvor vandet, det saftige bløde græs og de livsvigtige områder findes. For det gør du, når du tålmodigt i både sol og storm har gået vejen og suget levet erfaring til dig ligesom det stolte væsen. Deri findes en smuk og stærk visdom og kraft, jeg tror på og hvor vejen tilbage synes umulig . Ikke noget jeg pådutter. Ikke noget jeg ser som den eneste sandhed. Men en erfaring og en inspiration til gryden for de der også ser mulighederne i den verden og den natur, der er blevet dem tildelt.. Der er så meget at opdage og dele.

​

Når først noget har vist sig, vil det altid leve.. Et sted . Hvis du giver det tid. Lad ikke din verden forsvinde i hast, blot fordi der er mulighed for det eller fordi alt andet lokker. Det tager tid og tålmodighed at gøre sig umage både i nord, syd øst, vest, oppe og nede og der i mellem

Vi kan ikke nå det hele, så en afgrænsning kan også være en mulighed for, at rejse med det der er

Lidt tanker fra en levende vinterskov, der måske ikke fylder så meget på verdenskortet, men hvor naturens rå instinkter alligevel viser sig smukt mellem træer, buske og mos. Hvor jeg får lov at deltage både tæt på og i respektfuld afstand. Lige her...i lille Danmark.. der blot kunne betragtes som en ligegyldig skrøbelig sandbanke... Wow.

​

Negliger aldrig den verden der er blevet dig tildelt. Vi vælger selv hvilke fortællinger vi vil fordybe os i. Den ene er ikke mere magisk eller kraftfuld end den anden. Medmindre vi glemmer at lytte... Rigtig lytte..

Vi vil løbende annoncere om kommende

arrangementer og events

Kontakt Raaderummet mellem kl 9-15 

​

 8585 Glesborg Norddjursland-Danmark   

40833876 / 29913093     rasmus.illustration@gmail.com

 

 

 

​

bottom of page